Love og regler

Forebyggelse af seksuelt misbrug

Alle ledere i Det Danske Spejderkorps bliver ved ansættelsen kontrolleret i Kriminalregisteret. Hvis en leder tidligere har forgrebet sig på børn og unge under 15 år, bliver de bortvist.

Fotopolitik

Da vi lægger billeder fra lejre og arrangementer på vores hjemmeside, kræver loven at vi forinden får accepter fra forældre/værge, at vi må lægge profilbilleder, dvs. billeder som portrætterer en enkelt spejder, ud på hjemmesiden til offentliggørelse. Vi respekterer et nej, og offentliggører heller ikke billeder som kan være krænkende for spejderne. Ønskes et billede fjernet skal webmaster eller afdelingsleder kontaktes.
Fotopolitik blanket kan også downloades nederst på siden.

Knivloven

Den nye knivlov siger, at man i offentligt rum må bære en foldekniv uden lås, med en bladlængde på maks. 7 cm.

Folk med et anerkendelsesværdigt formål såsom spejdere, fiskere, jægere m.fl. må foruden ovenstående bære en kniv med en bladlængde på maks. 12 cm.

Det skal fremgå at kniven benyttes til formålet, så en spejder skal f.eks. have uniform på i offentligt rum så det er synligt at den bæres lovligt. Dog må man kun bære den f.eks. til og fra møde, så det er altså ikke tilladt at bære kniven i et supermarked, hvis man skal handle på vej hjem fra et spejdermøde. Man må naturligvis godt bruge kniven på privat grund, såsom i hjemmet, sommerhuset eller på spejdergrunden.

Knivloven er lidt kringlet, men ligger mere detaljeret som bilag herunder.

BilagStørrelse
knivlov.pdf37.74 kB
fotopolitik.pdf16.77 kB